”Danske Hjørnestene” er et undervisningsmateriale, der består af fire videofilm med tilhørende hæfter. Det henvender sig til indvandrere og flygtninge, der har en veludviklet sprogfærdighed, dvs. til undervisning på sprogskolernes udslusningsniveau (spor 3, trin 3 og 4) eller til undervisningen af indvandrere og flygtninge i dansk sprog og kultur på tekniske skoler, VUC, AMU-centre mv.
Videoerne er samtaler med fire markante danskere og hæfterne indeholder udover en udskrift af videoerne desuden ordforklaringer, faktabokse og forståelsesspørgsmål til teksten. Sælges via dette link hos forlaget Alinea.
Serien omfatter:
Anker Jørgensen, der taler om det danske samfund, om danskerne, og om hvad demokrati er.
Johannes Møllehave, der taler om kristendommen, og især om danskernes forhold til religion og kirke.
Nanna Simonsen, der bl.a. taler om danskernes forhold til madkultur og hendes eget syn på økologi.
Jesper Klein, der taler om det at optræde, og om hvad begrebet humor egentlig er.
Credits:
Instruktør og med-forfatter på hæfter: Mikkel Stolt
Interviewer og med-forfatter på hæfter: Erik Flensted
Producer: Morten Ishøj Bjørnbøl
Fotograf: Casper Høyberg
Stills: Andreas Vrontos
Producenter: Fenris Film & Multimedia og Vesterbro Lokal-TV
Produceret med støtte fra: Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Politiken-Fonden, og Dansk Flygtningehjælps Kulturfond.
Materialet blev udgivet på G.E.C. Gads Forlag, men distribueres nu af Alinea.