|
|
|
|
|
|
Vi Styrer Fordi! - en dokumentar om at være til... basketturnering på Azorerne 2001, 36 min., instr. Mikkel Stolt
"En-to-tre, rum 9, De styrer fordi, Her bor vi!" lyder der fra et af
værelserne på vandrehjemmet. En flok drenge fra Hørsholm Basketball Klub
er som de eneste ikke-portugisere med til en basket-turnering på
Açorerne. I øjenhøjde med drengene giver denne film et uhøjtideligt
billede af det at være 11 år og sammen med sine holdkammerater og to
kvindelige trænere. Hvem bestemmer, hvem der skal sove på værelse
sammen? Overlever kakerlakken mødet med drengene? Kan Høgh tåle at blive
kaldt "Klamuella"? Hvad er Guinness-rekorden for hvor mange, der kan
være i et træ? Og godt nok er de danske drenge større end portugiserne,
men er de også bedre til at spille basket, så de kan få guldmedaljer
eller en pokal med hjem? Premiere i Cinemateket, derefter købt af og vist på DR i 2002. Udtaget til Buster Film Festival (København), Odense Int. FIlm Festival og Children's Panorama (Oulu, Finland).
Foto:
Jeppe Raasthøj, Anders Leifer Støttet af: Det Danske Filminstitut ved filmkonsulent Bodil Cold-Ravnkilde.
VI STYRER FORDI! – Bag om musikken Under optagelserne på Azorerne hørte jeg en dag i bilradioen et fedt nummer, og jeg tænkte straks, at dér var den jo: sangen, der opsummerede stemningen i den her film. Desværre blev der ikke sagt, hvad eller hvem det var, så jeg prøvede at lagre den i hukommelsen. Tilbage i Lissabon ugen efter gik jeg ind i den største Fnac-butik og prøvede sammen med personalet at finde frem til, hvad det kunne have været. Jeg fandt det ikke, men købte alligevel nogle cd’er, der måske ville kunne bruges som soundtrack. Der havde været sådan en ”atlanterhavs-bossa-jazz”-følelse over nummeret, men som dagene gik, så forsvandt den jo uundgåeligt ud af mit hoved. Jeg kan ikke lige sådan sætte mig ned og skrive noder eller becifringer efter noget jeg har hørt. Til gengæld havde min underbevidsthed fået noget at arbejde med, og da jeg en mørk og kold efterårsaften nogle uger senere gik op og ned af Godthåbsvej, fik jeg faktisk komponeret en melodi inde i hovedet. Det har jeg aldrig prøvet eller haft held med hverken før eller siden, men da jeg kom hjem til klaveret, synes jeg faktisk, at jeg havde en melodi og en rytme, som matchede den stemning, som jeg syntes hørte til filmen (som vi samtidig var ved at lave gennemsyn og forredigering af). Jeg indspillede en demoversion på mit keyboard med tilhørende Roland lydmodul, og det ville – som min klipper Lars Bo sagde – have været godt nok, hvis det ”bare” var til et tv-program. Men vi fik ambitioner, så jeg kontaktede nogle musikere, Søren Siegumfeldt og Kjeld Lauritsen, som jeg kendte i forvejen, for at høre, om de ikke ville være med til at indspille den med en all star-besætning. Det var de med på, og jeg foreslog at vi skulle have guitarist Jacob Fischer og perkussionist Klavs Nordsø med. Søren lavede så en harmonisering af melodien, mens vi hyrede de andre og et lydstudie og tænkte over, hvilke versioner, vi ville få brug for i den færdige film.
Dagen for indspilningerne hos P.H. Juul i Copenhagen Sound Studio på Nordre Fasanvej står stadig som en af de stolteste i mit voksne liv. Her sad fire af Danmarks bedste musikere med Sørens noder til min melodi foran sig, og jeg sad ude i kontrolrummet med P.H. og legede producer. Vi lavede først et par indspilninger af den ”oprindelige” version, der mest lignede min demo, hvorefter vi lavede forskellige kombinationer, rytmer og besætninger, både planlagte og improviserede. Undervejs havde Kjeld varmet lidt op på orglet med en mere swingende orgeljazz-udgave, så vi nåede også lige at få dén med. Den endte med at blive til musikken, der ledsager efterteksterne. Der findes en cd med ti meget forskellige versioner på i alt små 20 min. Alt fra sologuitar til en langsom Johnny Hodges-parafrase – og i hvert fald de otte af numrene kom med i filmen. Og ih, hvor jeg selv elsker at høre den. Her er et link, der først spiller min demo og så credits-nummeret. Spol evt. forbi det første og prøv så lige at høre de fede soli af hhv. Jacob, Søren og Kjeld, og hvordan Klavs congas bare ligger der… øv, hvorfor øvede jeg mig aldrig nok på det klaver til at blive musiker!? https://www.youtube.com/watch?v=qCMoBPSxGNA PS. Vi har faktisk stadig cd’en til salg for ingen penge, og filmen vises stadig på Filmstriben i forskellige undervisningssammenhænge.
PPS. Faktisk har jeg måske senere fundet ud af,
hvad det var for et nummer, som jeg hørte den dag i bilradioen på
Azorerne. For nylig havde jeg nemlig taget Santana-albummet
"Supernatural" med i bilen herhjemme på Hornsherred til en køretur, og
da jeg kom til nummet "Africa Bamba" gik det op for, at det sgu måtte
være det! De synger ganske vist på spansk, men gentager linjen "Ella
baila la portuguesa" flere gange. Stemningen var som jeg huskede det, og
albummet var netop kommet ud, da vi var på optagelser, så det er
sandsynligt, at det ville være spillet af en radiostation. Jeg havde
bare aldrig tænkt på det, før jeg faktisk hørte nummeret på en sommerdag
i en bil!
| |
